Receptionsstunt

Lindhardt & Ringhofs efterårsreception stod i fusionens tegn. Den blev afholdt i går, torsdag, i Egmonts fantastiske kantine på 7. sal i Vognmagergade – udsigten fra lokalerne og terrassen rundt om kan ikke beskrives: København når den er allersmukkest.

Traditionen tro undgik jeg heller ikke denne gang et pinligt receptions-stunt, jeg ved ikke, hvorfor jeg altid skal komme galt af sted til forlagsreceptioner! Heldigvis var der ikke ret mange, der opdagede det, men derfor kan det jo godt være pinligt alligevel.

Min første fejltagelse var, at jeg kom for sent til at høre Fay Weldon. Det er godt nok mange år siden, jeg har læst nogle af hendes bøger, men kvinden er jo kult, så jeg havde faktisk planlagt at høre, hvad hun havde at sige. Nå, men jeg alt imens jeg stod og ævlede et andet sted på etagen (- og det var en GOD samtale, jeg ville ikke have været den foruden, men den kunne teoretisk set godt have fundet sted på et andet tidspunkt) gik tiden og jeg ankom et par minutter efter, hun var færdig med at tale.

Lokalet var altså halvtomt, og Weldon gik mod udgangen. Eller rettere: Hun så ud som om hun stilede direkte mod Abelone Glahn og mig. Hun hilste venligt på os, Weldon, og sagde "I need a poodle."

Så så man lige mig … helt og aldeles blank, både i hjernen og i blikket. 100% time out i Ellens hjerne. For det første anede jeg (og aner stadig) ikke, hvordan man skaffer en puddel på 7. sal ved en forlagsreception. For det andet kunne jeg ikke regne ud, hvad hun skulle bruge den puddel til og stod nok lige et øjeblik for længe og spekulerede på, om poodle også kan betyde andet.  Jeg lignede altså nok lidt et spørgsmålstegn. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg så skeptisk ud. Måske meget. I hvert fald kunne jeg ikke lige fremtrylle et passende svar.

Heldigvis var Abelone kvikkere end mig (eller også er hendes hørelse bedre!), for hun komplimenterede straks Weldon og sagde, at hun var ‘great’. Og så var Fay Weldon tilfreds, for hun havde ikke spurgt efter en puddel … Abelone kunne bagefter afsløre, at forfatteren havde sagt: "I need approval"  og altså ikke havde ytret ønske om noget som helst indenfor hundekategorien. Desværre var ‘approval’ vist ikke lige det, jeg stod og udstrålede :o(  Undskyld, Fay.

 

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Skriv and tagged misforståelse, reception. Bookmark the permalink.

Skriv et svar