Økologi

Det sku være så godt, alt det der med økologi. Jeg håber ikke, jeg fremstår alt for blåøjet ved at at skrive, at jeg køber mange økologiske varer og faktisk TROR på den danske økologi-mærkning. Jeg tror også på, at man får den krop man fortjener, forstået på den måde, at hvis man giver sin krop de næringsstoffer og smagsoplevelser, den kan lide, så får man energi, godt humør og velvære retur.

Der sker hele tiden noget på helsefronten, nye ting og produkter, der skulle være særligt lækre og/eller helsebringende. De senere måneder har jeg hørt og læst en del om Goji-bær, som skulle være intet mindre end fantastiske. Internetsøgninger afslørede Gojibær som et vidunderbær, så naturligvis måtte jeg prøve dem.

Når det kommer til at give penge ud, fornægter min indre jyde sig ikke: Jeg er ikke meget for at give mere for en vare, end den er værd. Men hvor meget er Gojibær i grunden værd? Dyre er de, ingen tvivl om det. Endelig besluttede jeg mig for en engelsk forhandler, der solgte økologiske Gojibær via en eBay-shop og inden længe kom postbudet med mine bær.

MEN – så snart jeg åbnede pakken gik det op for mig, at min længsel efter superernæring et øjeblik må have spillet mit ellers stædige efterforsknings-gen et puds: For med den kinesiske melamin-skandale i frisk erindring er det altså sin sag at stole på en kinesisk varedeklaration.

Uanset hvor meget, den engelske sælger så end påstår, at mine gojibær er økologiske, så er jeg altså ikke helt sikker på, jeg tror på det. Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg IKKE tror på det, især ikke efter at have læst artiklen om wolfberries på wikipedia. Men sådan er det jo så let at være bagklog. De smager såmænd godt nok, gojibærrene, lidt i retning af rosiner. Men økologiske? – DET er de nok ikke …

Billede af en kinesisk pakke gojibær. De er næppe økologiske

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Mad and tagged gojibær, kina, økologi. Bookmark the permalink.

Skriv et svar