Spøgelsesbilist

Det er tirsdag eftermiddag. Sådan en rigtig kedelig grågrumset februar-tirsdag, hvor det slet ikke har været rigtig lyst. Klokken er 16.35, jeg kravler ind i min bil for at køre hjem. Den grå dag tusser, det er lige før gadelygterne bliver tændt og jeg tænker på, hvor grå en dag i grunden kan blive? Fra Teglholmsgade drejer jeg nord på ad Vasbygade, den der bliver til Kalvebod Brygge lidt længere inde mod byen. To spor i hver retning har den, Vasbygade, med en forhøjet, græsbeklædt midterrabat til at adskille trafikken til og fra byen.

Jeg holder for rødt, venter tålmodigt ved lyskrydset og glæder mig til at komme hjem. Da der bliver grønt, drejer et par biler foran mig til højre, selvom en fodgænger er på vej over gaden. Jeg standser for at lade fodgængeren gå over, han giver sig god tid til at give højresvingsbøllerne fingeren, inden han går over.

Endelig kan jeg dreje, jeg holder mig til det højre spor. I det sydgående spor lister bilerne af sted i to tætte rækker, men mod nord er der god plads. Nåja, hvis man kommer fra et mindre tætbebygget område er det ikke sikkert, man ville kalde det ‘god plads’, men jeg er glad og fornøjet.

Pludselig kommer en bil kørende imod mig. Med stor fart, den blinker hidsigt med lygterne – af banen af banen – og suser tæt forbi mig. Først da jeg hører bilerne bag mig dytte går det op for mig, at det var en spøgelsesbilist, en bil der kørte sydpå i det nordgående spor. Eller hvad man nu kalder sådan een, der gør det med vilje. For at dømme efter bilens hastighed, den sydgående trafikprop og en opkørt midterrabat lige der, hvor køen begyndte, var det på ingen måde et uheld, at han kom kørende i det forkerte spor.

Sekundet efter ser jeg de blå blink, 3 politibiler og en blå kassevogn med udrykning kommer ræsende efter synderen. I bakspejlet ser jeg den ene politibil forcere midterrabatten og gøre spøgelsesbilisten kunsten efter.

Så er det hele forbi, næsten, i hvert fald for mig, for da jeg er næsten inde ved Fisketorvet kommer den 5. politibil med blå blink og sirene forbi og midt i forskrækkelsen kommer jeg til at tænke på de franske Taxi-film og deres ikke særligt positive fremstilling af politiet i Frankrig i almindelighed, og af politistyrken i Marseille i særdeleshed.

Men her er det alvor, een eller anden tumbe vælger at sætte ikke bare sit eget og politiets liv på spil, også alle vi vinterdvaske pendlere får øje på en flis af vores egen dødelighed. Hvor absurd det end føles midt i alt det grå.

I trafikradioen sagde de ingenting om nogen biljagt i Vasbygade, og avisernes internetsider skriver ingenting. Måske var det bare helt almindelig hverdag i København, jeg så. 

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Kultur and tagged spøgelsesbilist, trafik. Bookmark the permalink.

Skriv et svar