Tutti-frutti

Billede af saftkoger / tuttifruttiJeg må med skam melde, at for bare en uge siden vidste jeg ikke, hvordan en blåbærbusk ser ud. Men da blåbær er både sunde, lækre og dyre, googlede jeg for noget tid siden 'pluk-selv blåbær' for at finde et sted at indsamle de velsmagende bær.

Af praktiske årsager blev Bærhaven nord for Fredensborg udvalgt som leverandør af årets blåbærhøst. Bærhaven viste sig at være et rigtig dejligt sted, hvor man udover blåbær kan plukke stikkelsbær, ribs, solbær, hindbær og andre lækre sommerbær.

Supermarkedets sommerbær er altid en skuffelse. De ligger der og ser både søde og fristende ud, men i munden vækker de kun en svag erindring om noget bedre. Bærrene fra Bærhaven, derimod, sendte fluks mine smagsløg retur til halvfjerdserne og mig en dejlig tur ned ad memory lane: Hele vejen hjem til min mormor og morfar på Keldet og min mormors tutti-frutti.

Min mors forældre havde et husmandssted i Sønderjylland. Da solgte jorden fra da de nåede pensionsalderen, men de beholdt en gigantisk urtehave med plads til både høns, gæs og afgrøder. Hver sommer, når solbær og ribs var modne, tog vi til Keldet for at hjælpe med høsten, og imens min far og min morfar sad 'i bærbuskene' på hver deres tre-benede skammel og plukkede bær, stod min mor og min mormor i køkkenet.

Billede af blåbær

Der blev plukket bær til at spise med det samme, til at fryse og til marmelade og saft. Når vi børn blev trætte af at gå til hånde med bærplukningen, spise bær, drille hønsene og ae kattene, gik vi i vejen for mor og mormor i det steghede køkken. Tryllekunsterne på komfuret sendte temperaturen langt op over det behagelige, men der duftede fantastisk af sukker og varme bær.

Og så havde min mormor en tutti-frutti. Sådan en stor gryde, hvor sukker og bær, med ribber, blade og det hele, bliver varmet op over vandbad. Hvis låget slutter tæt, klemmen sidder fast på den lille slange og den nederste gryde ikke koger tør, koger saften nærmest sig selv i sådan en tutti-frutti. Så imens saften simrede i tutti-fruttien, havde de voksne travlt med at skylle bær, skolde flasker og holde øje med, at ingen børn kom til skade ved komfuret.

Og så … så opstod det magiske øjeblik, hvor saften begyndte at dryppe ned i plast-tutten. Det var svært at vente, til de voksne syntes tutti-fruttien var klar til aftapning, men endelig, endelig kom det næste gode øjeblik: Med en grydelap tog min mor eller mormor een af de varme flasker fra ovnen, stillede den under tutten og løsnede klemmen, så den varme, røde saft løb ned i flasken. Det var, i sandhed, et syn for guder, og duften en eksplosion af sødt og varmt. 

Der blev sat propper på de fleste flasker, men under hele ferien på Keldet var der frisklavet saft, friskplukkede bær og ærter ad libitum. Vi må have været pumpet med vitaminer for resten af året efter sådan en ferie!

Jeg har desværre ingen billeder fra min mormors syltekøkken. Ejheller har jeg tutt-frutti, urtehave eller mulighed for at lagre bær i større stil. Men blåbær på morgengrøden. Som formiddags-snack. På rugbrød. I kager. Med timian i salaten. Som natmad. I fryseren til smoothies … Det er nu heller ikke så ringe endda. 

Billede af en blåbærbusk

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Livet, Mad and tagged bærhaven, Blå, blåbær, pluk-selv. Bookmark the permalink.

Skriv et svar