Hjernesang

Jeg har en sang på hjernen. Det har jeg tit, men denne her er en særdeles genstridig en af slagsen. Og irriterende. Den har siddet i min stakkels hjerne i en uge og vil bare ikke forsvinde. Den er ikke engang særlig god. Faktisk er den pt. bare irriterende, fordi den benytter enhver lejlighed til at trænge sig på. Nogle gange lister den sågar ud af min mund – undskyld verden!

Jeg mener at have læst, at det neurologiske loop, der foregår i en hjerne, der er invaderet af en klæbesang, neurologisk ligner en tvangstanke. Dvs. at hvis man skanner en hjerne med indbygget klister-sang, så ligner det en hjerne med en tvangstanke. Jeg har naturligvis kigget på nettet for at finde information om det at have en sang på hjernen, men har ikke fundet noget, der kan bekræfte den teori. Da jeg ikke kan huske, hvor jeg har læst det, må teorien stå tilbage som en påstand fra fortiden, muligvis for længst tilbagevist af nyere forskning og tidens tand.

Hjerne med hovedtelefoner påPå dr.dk skriver de, at jo flere gentagelser, der er i en sang, jo bedre kan vi lide den. NEEEJ for søren. Ikke jo bedre kan vi lide den, men jo mere klistrer den fast. Og jo mere irriterende er den. Det er altså ikke det samme.

Når jeg har en sang på hjernen, er jeg pinedød nødt til at kunne teksten, ellers går min hjerne endnu mere i selvsving. Det kunne godt være et problem dengang i oldtiden, hvor en halvkvædet vise i mit hoved tvang mig i pladebutikker og på biblioteket for at få opklaret, hvad der egentlig blev sunget. Den slags forskåner internettet mig heldigvis for nu, for man skal ikke kunne meget mere end 3-4 ord af en tekst, før man kan finde den på internettet. Google afslørede fx. lynhurtigt, at min nuværende hjerneplage faktisk ikke indeholdt ret meget mere tekst, end det jeg kunne huske, da sangen startede med at kværne: Mine tanker spiller bold …  Og her vil jeg gerne lige komme med en advarsel: Tryk kun på linket, hvis din modstandskraft mod en dumdidum-ørehænger er betragtelig ;)

Nogle gange er jeg mere heldig end nu. Så er det ikke en dumdidum-sang, men en sang med en fyldig tekst. Når jeg skal koncentrere mig om at huske teksten, er det som om hjernen hurtigere bliver træt af sangen, måske fordi det er mere anstrengende at huske tekst end bare at lade en rytme og nogle simple ord chikanere de små grå. Så Rocazino … gid I dog havde fundet på lidt mere tekst, inden I udgav All my love. Tænk lige over det, hvis I overvejer et comeback.

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Ord, Psykologi and tagged hjernen, sang, tvangstanke. Bookmark the permalink.

2 Responses to Hjernesang

  1. Ellen says:

    Har fra en canadisk bekendt netop hørt, at en ørehænger hedder "earworm" på engelsk. Eller i hvert fald på canadisk.  Og det er jo lige præcis hvad det er ;)

  2. Inger Bækdahl says:

    Husker i fordums dage da det var den gamle revy vise "Dit hjerte er i fare Andresen", der tumlede rundt i dit hoved, der er SÅ mange vers…….:)
    Inger

Skriv et svar