Ordjagt

Jeg er vild og gal med at spille Ordjagt, dvs. Scrabble på nettet. Jeg har altid elsket at spille Scrabble, selvom spillet faktisk hed Kriblekryds, da jeg var barn. Men spillet er det samme: Hver deltager har syv bogstaver, som man skiftes til at pusle ned på spillebrættet, så de danner ord.  

Ulempen ved at spille scrabble IRL (In Real Life) er, at man kan komme virkelig op at toppes om hvilke ord, der kan godkendes. Og da det altid er ens modspillere, man skal blive enige med, kan bølgerne godt gå højt. Må man f.eks. skrive "hundeklipper", "madboks", "biedes" eller "handl"? Nogle gange går det meste af spillet med at diskutere om et eller andet tåget ord nu også er et rigtig ord. Og med at vente på modstanderen.

I Ordjagt er der ikke så meget diskussion, enten godkender spillet ordet eller også gør det ikke. Da det er den danske retskrivningsordbog, der er hjernen i den danske udgave af Ordjagt, er det f.eks. meget begrænset hvad der godkendes af sammensatte ord. Til gengæld godkendes enkelte forkortelser, såsom CV, PC og MF. Forkortelserne godkendes dog ikke i ejefald, som ellers er en ret sikker måde at få almindelige ord puslet sammen på. Derfor er S lidt af et yndlingsbogstav (hos en selv, ikke hos modspilleren, forstås!). Der er enkelte fjel, manler og inkonsistenser i den bagvedliggende ordbog, men dem lærer man at kende efterhånden.

I Ordjagt spiller man på tid. Jeg er rimelig kvik til at se, hvad mine bogstaver kan på det bræt, der er til rådighed, og har også lidt af et falkeblik for bingoer (når man lægger alle sine 7 bogstaver ned i én runde). Til gengæld h-a-d-e-r jeg at vente på min modspiller. Men på Ordjagt kan jeg heldigvis bare nøjes med at spille PANIK og HAST, for der kører spillet så dejlig hurtigt, både for mig og for min modstander, at der slet ikke er tid til at blive utålmodig.  

Det sjove OG det belastende ved at elske Ordjagt er, at der næsten altid er nogen at spille med. Da alle spillere har en rating efter hvor mange spil de har vundet og hvem de har vundet over, kan man sagtens spille mod en, der er dårligere eller bedre end en selv. Meeeen … det er nu sjovest at spille mod en, der matcher ens eget niveau. Især når det går hurtigt, gerne rigtig, rigtig hurtigt.  

Ses vi derinde? Selvom jeg har et dæknavn på Ordjagt, er det nok ikke så svært at gætte, hvem jeg er ;) 

   

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Web and tagged internet, ordjagt. Bookmark the permalink.

One Response to Ordjagt

  1. Hej Ellen
    Jeg er stort set enig, selv om jeg holder mig til de lidt mere afslappede ordjagt-spil, hvor man kan nå at chatte. Men anbefalingen er 100 procent. Mine forældre og jeg spillede Kriblekryds med mit skakur i min barndom. Så er det svært at diskutere, hvem der venter på hvem, men det er jo det samme på Ordjagt.
    Hyggeligt at se din blog. Holder lige øje.
    Kh
    SteenKR

Skriv et svar