Cykelhjelm

Hvad skal man egentlig med en cykelhjelm? Den er besværlig. Lidt irriterende. For det kradser. Det er for varmt. Det er grimt. Det ødelægger frisuren. Så hvorfor tage den på? 

Cykelhjelme er opfundet længe efter jeg lærte at cykle. Jeg kan huske dengang, det blev obligatorisk at have hjelm på, når man kørte på knallert og at jeg og mange andre syntes, det var lidt latterligt. Hvorfor egentlig det, der sker jo aldrig noget? 

Nåja, jeg vænnede mig vel efterhånden til tanken om at knallert-kørere har hjelm på. Men det med cykelhjelm fes aldrig rigtigt ind.

Der sker jo aldrig noget på sådan en lillebitte cykeltur. I adstadigt tempo. I et fredeligt kvarter. En tur, man har cyklet tusind gange. Og der sker virkelig aldrig noget. Heller ikke den dag, der ændrede mit liv. Jeg skulle bare over i svømmehallen og hjem igen, hvorfor besvære mig med at tage cykelhjelmen med? Så den blev liggende derhjemme. Langt fra for første, men i hvert fald for sidste gang. 

Så jo, jeg skulle have besværet mig med den. Det var i hvert fald dumt at lade være. Jeg vidste det jo godt, men var åbenbart for doven til at orke besværet. 

For pludselig den dag, så skete der noget. En mild sommeraften. Tusmørke, kort før Sankt Hans. Kan Danmark blive smukkere? 

Ned under S-togs-broen. Adstadigt tempo. Men når en cykelsti går ned under en bro, så stiger tempoet jo lidt. Så i det ellers så fredfyldte tusmørke nåede jeg ikke at se den. Den cykel, nogen havde valgt at lægge på tværs på den smalle cykelsti. 

Hvem f….. finder på at lægge en cykel på tværs på en smal, mørk cykelsti? Det er det sidste, jeg kan huske. Jeg nåede ikke at bremse, blev slynget op og rundt og nedad, alt for hårdt nedad. Så jeg slog mig. Rigtig meget. De smertefulde brud på ribben, kraveben og skulderblad havde en cykelhjelm ikke kunnet beskytte mig imod, men kraniebruddet havde jo nok været reduceret til en hjernerystelse. Når sådan et hoved slår sig så meget, gør det ikke bare ondt. Det gør også skade. Hjerneskade. Hvad skal man med sådan en? 

Så tag den på, for pokker, den cykelhjelm. Også på de små, korte ture. Der sker godt nok aldrig noget. Men engang imellem, så sker det alligevel. Et liv kan forandres på en brøkdel af et sekund.     

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Livet and tagged cykelhjelm, hjerneskade. Bookmark the permalink.

Skriv et svar