Siamesiske æbler

For et par måneder siden fandt jeg et par siamesiske æbler i en kasse Aroma-æbler fra Kildebrønde Frugtplantage. Sådan nogle har jeg aldrig set før! Jeg syntes, de var så søde, at jeg tog dem med på juleferie, og så var der en kvik niece, der mente jeg burde dele mit fund med Søren Ryge. Jeg gør selvfølgelig alt hvad kloge niecer beder mig om (!), så mellem jul og nytår sendte jeg tekst om og billede af mine siamesiske æbler til Politiken.

Og her er det så, Søren Ryges svar: 
(Klik først en gang, så en gang til, enten på billedet eller her for at se artiklen i læsbar størrelse)

Nu er jeg jo ikke kun i familie med en enkelt klog niece. Udover min egen både søde og kloge mand og vores to kvikke børn, består min nærmeste familie af en pænt stor mængde kloge-Åger: Mine forældre, 
3 storesøstre, 3 svogre, 4 niecer og 4 nevøer. Dertil kommer så både en stor familie på min mands side og nevøer og niecers kærester, ægtefæller og børn. Det bliver til mange efterhånden!

Det er ikke kun en stor "nær familie", der får min familie til at vokse. Lidt længere ude end den allernærmeste familie har jeg også en herlig og meget stor familie. Min far var nummer 10 ud af en søskendeflok på 12 og min mor er den ældste af 5, så jeg har så mange kusiner og fætre, at jeg næsten er holdt med at tælle hvor mange, jeg egentlig er i familie med. Både fætre og kusiner og nevøer og niecer får jo koner og mænd og børn og svigerbørn og børnebørn og … nej, nu stopper jeg.

Jeg elsker min familie og er stolt af at være forbundet med dem alle sammen. I denne anledning vil jeg dog nøjes med at fortælle, at den kløgtige kvinde, der bliver omtalt som den kloge niece i mit brev til Søren Ryge, hedder Laura. Hun er 22 år og læser historie på Aarhus Universitet :)    
 

FacebookTwitterGoogle+Del
This entry was posted in Livet, Mad. Bookmark the permalink.

Skriv et svar