DreamInducer

DreamInducer er min debutroman. Den udkom på Lindhardt & Ringhof den 27. april 2006.

Billede af DreamInducers omslag

Handling:
DreamInducer er en drømmegenerator. Sådan en maskine med en hjelm, du kan tage på, når du skal sove – så er du sikret gode drømme natten lang.

Søren Schmidt-Francke køber en DreamInducer, selvom den er dyr, for han er sådan een, der har alt. Han har også succes, Schmidt-Francke. Han har magt og penge. Schmidt-Francke er sådan een man misunder: Han har det hele. og har styr på det hele. Det eneste, han ikke rigtig har styr på, er det med nattesøvnen. Han sover dårligt og når han endelig falder i søvn, plages han af uhyggelige mareridt.

Og så har han måske heller ikke lige så meget styr på familien. Suzette, hans kone, drikker lidt for meget. Hans teenage-søn går på gymnasiet, men han ryger vist lidt for meget pot og glemmer nogle gange at gå i skole. Så er der lillesøster Leise, familiens sorte får. Hun er for meget. Rigtig meget for meget. Hun gør præcis hvad der passer hende, også selvom det slet ikke passer hendes far – eller politiet.

Sådan noget med kaos og uorden bryder Schmidt-Francke sig ikke om at tænke på, så i stedet for at få styr på det hjemlige cirkus, kaster han sin kærlighed på DreamInducer. Og den er slet ikke så tosset endda, den drømmemaskine, den giver ham de dejligste drømme, så han vågner – tør, veludhvilet og glad.

Han er så optaget af sin drøm om gode drømme, at han knapt nok opdager, at hans familie er ved at falde helt fra hinanden. Da han endelig får øjnene op for det kaos, der hersker indenfor murene i den smukke villa i forstæderne, er det i allersidste øjeblik.

FacebookTwitterGoogle+Del

Skriv et svar

%d bloggers like this: