Manus-blues

Jeg har afleveret et romanmanuskript … og trisser derfor rundt i en rus af manus-blues. Med kun én roman på bibliotekets boghylder er jeg ikke totalt erfaren på det område, men jeg kan nu alligevel genkende følelsen fra dengang jeg afleverede DreamInducer: Blå tomhed. Som om nogen har taget det, jeg sad med i hænderne. Bare sådan lige, vips, så er det væk, og jeg føler mig trist og tomhændet og tomhjernet og kan nærmest ikke finde ud af, hvad jeg egentlig bruger min tid og mine tanker til, når jeg ikke skriver på en roman. Også selvom jeg de sidste mange uger ikke har tænkt på andet end at blive færdig, for det er både opslidende og ensomt at skrive, men efter at have været svanger i måneder er jeg begyndt at tænke på alt det, jeg glæder mig til at kunne koncentrere mig ordentligt om, når manus er færdigt, væk, ude af både huset og øjet og sindet.   

Og når det så endelig sker – man trykker på print og printeren spytter sider ud og man får sin kvittering og så … Blå tomhed. Ikke andet end blå, blå tomhed. For man har jo lige givet alt, hvad man havde og det føles, som om der ikke er noget tilbage indeni. Og udenpå er der bare ventetiden. Den ulidelige ventetid på svar. Vente, vente, vente. 

Manuskriptets arbejdstitel er Mors lille hemmelighed. Hovedpersonen er Mona Aurora Slot, 41 år. Mors lille hemmelighed handler om kærlighed. Om at turde to på kærligheden, når man møder den og om balancen mellem at forfølge sine længsler, være tro mod sig selv og tro mod dem man elsker.        

Posted in Skriv | Tagged forlag, manus-blues, romanmanuskript | Leave a comment