Sirener

Det er onsdag klokken 12 og sirenen lyder. Som et ekko af barndom i tresserne og halvfjerdserne, hvor den lød hver eneste onsdag klokken 12.00 dut.

Nu er det åbenbart kun nødvendigt, at vi hører den én gang om året eller hvor tit det nu er. Til gengæld bliver de ved og ved, så man næsten kommer i tvivl om, om det kunne være alvor. Et lettere paranoidt sikkerhedstjek afslører, at statsradiofonien spiller pop-musik, så særlig alvorligt er det nok ikke.

Inde i mit hoved passer lyden af luftsirene sammen med fiskerinoteringen og kulingvarsel for Doggerbanke og Fiskerbanke, stormvarsel over Hebriderne og jævn til frisk vind i Østersøen øst for Bornholm. Tror det må være lyden af lange formiddage, en dengang hjemmegående mor og den evige venten på en stribe storesøstre, der gik i skole.

Dengang elskede jeg lyden af ordet Doggerbanke så meget, at min yndlingsbamse blev opkaldt efter dette stykke vand et fjernt sted i Nordsøen. I hemmelighed, forstås, fordi min mor og mine søstre ikke kunne lade være med at grine, da de hørte dens lidt aparte navn. Så dengang var det min og bamsens hemmelighed :o)

Posted in Livet | Tagged doggerbanke, sirener | Leave a comment